Yamaha FS1 DT50 2-gear

Yamaha FS1 blev lanceret i 1969 og var gennem 70'erne vel nok den mest populære knallert på det danske marked. Yamaha 4-gears æraen sluttede i 1979 pga. den danske knallertlovgivning, hvor der nu kun måtte importeres knallerter med max. 2 gear / 60 kg.

Først i 1987 kom der igen en FS1 på det danske marked - denne gang som en speciel dansk udgave med 2 gear (tilpasset loven). Modellen hed FS1 DT50. Der blev kun solgt ca. 5000 eksemplarer af 2-gears modellen i Danmark i perioden 1987-1992. Nedenfor viste Yamaha FS1 DT50 fremstår med orig. lakering - dog med enkelte udstyrsændringer. De oprindelige originale dele haves.